Spring til indhold

Børnene i Robotbyen

Børn er fremtiden. Robotter er fremtiden. Med ”Børnene i Robotbyen” kombinerer vi de to og skaber forståelse for den nye teknologi og dens muligheder hos byens yngste.

Du skal være opmærksom på, at video-streams kan sætte en eller flere cookies på din computer, når du trykker på afspil video. Læs mere om cookies

 

Børnene i Robotbyen er Odense Kommunes indsats for teknologiforståelse og teknologidannelse for alle børn og unge i Odense. Projektet er forankret i Børn- og Ungeforvaltningen, og du kan læse mere om, hvad vi laver her.

 

Det vil vi

Målet er, at fremtidens generationer får en forståelse for det digitale univers og de muligheder og begrænsninger, det digitale liv rummer. Det skaber kreativitet og kompetencer til fremtidens arbejdsmarked. 

Sammen med regionens lokale virksomheder trænes lærere og pædagoger, så læringsteknologi og robotter benyttes i læring og undervisning på kommunens skoler og daginstitutioner. 

Teknologiforståelse og teknologidannelse skal være en del af alle børns bagage. Børn i Odense skal etisk, socialt og læringsmæssigt være klædt på til deres digitale liv, så de gennem dannelse og uddannelse bidrager til udvikling af fremtidens velfærd og vækst, og så de er klædt på til fremtidens arbejdsmarked.

 

Det 21. århundredes kompetencer

Det 21. århundredes kompetencer, eller '21Skills', er udviklet til at vejlede undervisere, studerende og elever ift. de kompetencer, der efterspørges på det 21. århundredes arbejdsmarked. Det betyder i praksis, at kompetencer som evnen til at samarbejde, problemløsning, innovation, videnskonstruktion, kommunikation, selvevaluering, it og læring målrettet og systematisk bringes i spil i undervisningen.

Læs mere om disse kompetencer, og hvordan de kan inddrages i undervisningen, her.

 

STEM

Børnene i Robotbyen skal fremme, at flere unge fastholder interessen for udvikling og uddannelse inden for STEM-fagene (Science, Technology, Engineering, Mathematics), som omfatter naturvidenskabelige fag og innovation. Uddannelser inden for disse fagområder samarbejder for at skabe attraktive uddannelsesforløb sammen med lokale virksomheder.

Link til forside