Spring til indhold

Uddannelse i verdensklasse

Med Børnene i Robotbyen sætter vi Odenses børn og unge på verdenskortet, når vi fokuserer på at øge kendskab og kompetencer inden for teknologi og naturvidenskab.

Politiske Visioner for Børnene i Robotbyen

I Odense Kommune er det en politisk ambition at give børn og unge de bedste muligheder i livet. Det betyder bl.a., at de på deres læringsrejse gennem dagtilbud og skoler skal rustes til deres digitale liv, så de kan begå sig etisk, socialt og fagligt. Børnene skal have indsigt og kompetencer inden for de markante vækstbrancher i Odense; IT, robotter, velfærdsteknologi og droneteknologi, alle områder der er et særkende for arbejdsmarkedet i Odense.

 

Odense som Robotby

Indsatsen Børnene i Robotbyen knytter an til de visioner og mål, der er lagt for kommunens børn og unge og den samlede bevægelse om byens transformation. Vækstpolitikken, Uddannelsespolitikken og Børn- og Ungepolitikken udgør tilsammen de centrale politikker for indsatsen.

Børnene i Robotbyen er et centralt element for Børn- og Ungeforvaltningens udmøntning af Uddannelsespolitikkens vision om, at Odense er med i verdenseliten til at uddanne til fremtidens automatisering, teknologi og digitalisering.

 

Robotklynge

I Odense er der mere end 120 virksomheder der arbejder med robotteknologi. Der er mere end 3200 personer der arbejder inden for området og Odense arbejder hårdt på at være Danmarks robotby nr. 1. Det skal børnene i odense også mærke. De skal have glæde af de fordele, der er ved at være borger i Odense Kommune.  

 

Link til forside